Nyhedsliste

Alle bestillinger for affaldssortering er modtaget

Print Friendly, PDF & Email

Tusind tak til så mange af jer for at bestille. Det er blevet til hele 106 bestillinger, det er rigtigt flot! Vi indkøber nu systemerne og vil så holde ekstraordinært åbent på ejendomskontoret nogle dage og aftener hvor man kan hente sit system. Datoer og tidspunkter kommer så snart vi har modtaget systemerne.

Vi håber størstedelen af jer selv kan klare at samle jeres Ikea møbler, men hvis nogen har brug for hjælp til installation i skab eller skuffe, vil vi selvfølgelig få arrangeret det med ejendomskontoret.

Affaldssortering fra kommunen, er allerede til rådighed (de grønne spande og påsætning til skab) og kan hentes på kontoret i åbningstiden eller til bestyrelsens aftenåbent.

Herefter vil der ske ændringer i vores skralderum, og vi vil få flere spande til sortering. Al feedback i forhold til ændringerne er velkommen på ani.aab28@aab.dk Man skal bare huske vi ikke fuldstændigt frit kan arrangere det, men skal overholde kommunens regler. 🙂

Vi håber det bliver en bedre affaldsoplevelse i afdelingen for os alle.

Hilsen Bestyrelsen og affaldsgruppen

Opdatering på bi-lejemål (ekstra kælderrum)

Print Friendly, PDF & Email

Kære allesammen,

Jeg ved at mange af jer er skrevet op til- og venter på opdatering på ekstra bi-lejemål. Derfor ville jeg lige lave en opdatering her på siden, så I ved hvad der foregår.

Jeg arbejder for øjeblikket på højtryk med vores projekt for bedre sortering for boligforeninger, og har derfor ikke så meget tid til at komme videre med bi-lejemålene. Jeg beklager derfor, at I må vente på at jeg har det vel sendt afsted, så jeg kan vende tilbage til de ekstra rum igen.

Bedste hilsener og tak for tålmodigheden!

Ayoe

Farvel til Ken vores ledende ejendomsfunktionær gennem 10 år

Print Friendly, PDF & Email

Vi har i bestyrelsen valgt at påtage os flere driftsopgaver i afdelingen selv. Det betyder at vi siger farvel til Ken som har været hos os i mange år. Han stopper i dag d. 29/9-2023.

Vi siger tak til Ken for det gode arbejde og den tid han har lagt hos os i afdelingen. Vi kan takke ham for at have holdt hånd i hanke med en sund økonomi og det er vi meget taknemmelige for.

Vi ønsker ham god vind fremover.

Bestyrelsen

Få et sorteringssystem til dit hjem

Print Friendly, PDF & Email

Kære naboer

Vi er med i puljen, mere affaldssortering i boligforeninger!

Om 6-7 uger vil der ske ændringer i vores affaldsområder samt mobilsug: Vi får flere affaldsbeholdere til sorteret affald og færre beholdere til restaffald, sådan at vi kommer til at udsortere 70 procent af vores affald.

I Københavns nye affaldsregulativ er det blevet bestemt, at vi maksimalt må sende 30 procent af vores affald til forbrænding som restaffald.

Det gør nemlig en kæmpe forskel, når mælkekartonen ryger i plastik og metaldåsen i metal. Det er godt for både miljø og klima.

Det bedste, du kan gøre, er at indrette et system til sortering i dit hjem. Det betyder, at du skaber plads til at sortere plast og mad- og drikkekartoner, pap, papir, metal, glas og madaffald. Vi har i affaldsudvalget to systemer til lejlighederne, en som kan være i et skab eller skuffe og en som kan stå frit i lejligheden, hvor der er plads. Du kan få en sorteringsløsning til dit hjem ved at henvende dig til bestyrelsen inden d. 9. oktober 2023.  Du kan se de to systemer her på siden.

 

Løsning 1:

En fritstående kommode i hvid med 3 skuffer af plast, som du kan bruge til at sortere plast, papir eller andet affald i som du ønsker. Du kan stille løsningen hvor du har plads i dit hjem. 

Fritstående løsning med Ikea trofast. Der er tre skuffer, som man kan indrette efter ønske til at sortere affald

Løsning 2: 

Man kan vælge en løsning til skab eller skuffe, hvis man har tilstrækkelig plads i sine køkkenskabe/skuffer. Løsningen består af 4 spande enten med 2x udtræk til skab eller en skuffeholder til skuffe. Hvis du vælger denne løsning, skriv da venligst SKAB eller SKUFFE, så vi ved hvad dit behov er.

Nederst ses 4 spande i skuffe, med skuffeholder. Øverst ses 2 spande med skabsudtræk.
Man kan stadig få 4 spande med 2x skabsudtræk

Skriv til os hvilken løsning du ønsker: Løsning 1 eller løsning 2 på AAB-afdeling28@aab.dk eller ani.aab28@aab.dk senest d. 9 oktober kl. 12:00.

venlig hilsen

Bestyrelsen og affaldsudvalget

da_DK