Cykelindsamling

Print Friendly, PDF & Email

Kære naboer

AAB afd. 28-30 gennemfører i den kommende tid oprydning i den store mængde af henstillede cykler og andre private ejendele (fx barne/klapvogne, knallerter mv.) på afdelingens område. 

Derfor vil samtlige cykler og barne/klapvogne, knallerter mv. i gårdene, udendørsarealer, kældre og langs ydre husmure blive markeret med gule ”cykel-lig” klistermærker omkring hjul og skærm.

Hvis klistermærket fortsat sidder ubrudt på cyklen, barne/klapvognen eller knallerten mv. efter 14 dage, indikerer det, at den ikke er i brug og den vil derpå blive indsamlet til depot i den opstillede indhegning på Parkstykket. 

Herfra har ejeren mulighed for at afhente cyklen, barne/klapvognen, knallerten mv. i 30 dage, inden den vil blive bortskaffet.

Tidsplan:

Varsling om cykeloprydning: 21. Maj 2024

Påsætning af de første ”cykel-lig” klistermærker i og omkring gård 29: 21. Maj 2024

Grundet det uvisse omfang af cykler til indsamling, kan vi ikke sætte præcise datoer på, hvornår vi indsamler cykler i de forskellige gårde/kældre.

Vi starter i og omkring gård 29 og arbejder os videre mod gård 28 og til sidst gård 30, så hold løbende øje med din cykel/barnevogn/knallert mv.

Hvad skal du gøre?

Hvis der er tape på din cykel/barnevogn/knallert: Fjern tapen og der vil ikke ske yderligere.

Hvis din cykel er indsamlet til depot og du vil afhente den: Kontakt ejendomskontoret på 

Tlf.: 23990945 (Mandag – Fredag 08:30 – 09:30)

Oprydningen skal sikre, at der er plads til alle aktive cykler i stativerne og kældrene.

Ejendomskontoret opfordrer derfor alle til at parkere deres cykler i de opstillede cykelstativer eller cykelkældre, så der er frit at færdes på vores fælles områder i afdelingen og de ikke står i vejen for rengøring, ukrudtsfjerning og snerydning.

Det ikke er tilladt at klunse cykler, eller dele derfra, blandt indsamlede cykler. 

Indsamlede cykler vil derfor blive sikret med lås frem til bortskaffelse.

Mvh Ejendomskontoret

 

da_DK