Ferie og akut ændrede åbningstider på ejendomskontoret

Kære alle

Grundet uforudsete omstændigheder og ferie, holder ejendomskontoret delvist lukket eller opererer med ændrede åbningstider de næste 3 uger. Fra mandag d. 1. august frem til mandag d. 22. august.

Bestyrelsen vil løbende oplyse om åbningstiderne og så vidt muligt forsøge at dække ind i sædvanlige åbningstider. Vi kan dog desværre ikke helt opfylde de samme roller som vores dygtige ejendomsfunktionærer, men vi vil gøre vores yderste for at være der for jer.

I perioden kan man få fat på os på mail: bestyrelsen@28-30.dk eller på gaardmand@28-30.dk som altid.

Foreløbige ændrede åbningstider opdateres her på siden, på facebook og på seddel ved ejendomskontoret senest 2 august.

Mandag d. 1. august er kontoret lukket!

På forhånd tak for forståelsen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Ejendomskontoret mangler bemanding i øjeblikket

Desværre er der større mandefald i øjeblikket på vores ejendomskontor. Dette har forskellige årsager, bla. er en medarbejder desværre stoppet.

Derfor overtager bestyrelsen for øjeblikket dele af driften, da vi er en administrativ afdeling. Man kan derfor i øjeblikket finde vores formand Jan på kontoret i det daglige, sammen med vores varmemester Kim. Desuden er der ansat eksterne til at tage hånd om de ydre arealer og det praktiske arbejde, indtil situationen er udbedret. Men det betyder at man skal væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til udførelse af de sædvanlige opgaver, da der ikke kan forventes samme effektivitet som vi ellers er vant til her i afdelingen og der kan forventes lidt længere svartider også lidt ventetid på at få udført arbejder.

Vi gøre vores yderste for at holde driften godt i gang og tage os godt af alle beboere, men vi vil være taknemmelige hvis I tager højde for en lidt ændret situation i øjeblikket.  

Udover den sædvanlige mail gaardmand@28-30.dk kan man desuden få fat i bestyrelsen på bestyrelsen@28-30.dk

Venlig hilsen 

Ejendomskontoret og bestyrelsen

Storskrald flyder over igen

Desværre har vi stadig kæmpe problemer med vores storskraldsrum i gården mellem utterslevvej og tværvangen. Det koster omkring 10.000 kr. hver gang det skal tømmes med udefra kommende hjælp. Den pris betaler vi beboere. Derfor vil det være i vores egen interesse, at henstille sit storskrald ordenligt, så der er plads i rummet til, at andre kan stille derind mellem tømninger.

Husk Storskrald er som navnet lyder kun til stort affald! Alt andet affald som ikke er store genstande sorteres som almindeligt restaffald!

Så hjælp nu hinanden og spar på vores fælles penge ved at holde vores storskraldsrum ordentligt.

Venlig hilsen 

Bestyrelsen og ejendomskontoret

Brev fra ejendomskontoret om dette

Oprydning i Barnevognsrum

Til alle der har gamle barnevogne/klapvogne eller lignende stående i barnevognsrum. Hvis ikke de er i brug, bedes I fjerne dem, så vi kan få plads til barnevogne til dem der nu har brug for pladsen.

Sådan kan vi for at hjælpe hinanden. 

Venlig hilsen

Bestyrelsen og ejendomskontoret

da_DK